Radiokædeforbindelser er en landbaseret trådløs kommunikation, der foregår direkte mellem sender og modtager.
Satellitkommunikation er også en trådløs kommunikationsform, men modsat radiokædekommunikation skal signalet forbi en satellit placeret i en fast bane cirka 35.000 km over ækvator. Konsekvensen for en telefonsamtale mellem f.eks. Nuuk og Upernavik er, at samtalen sendes op til satellitten 35.000 km over ækvator, og satellitten sender derefter signalet ned til modtagerstationen. Når der skal svares tilbage, skal signalet samme vej tilbage op over satellitten. Den lange vej for satellitsignalet medfører en hørbar forsinkelse i en telefonsamtale og nedsat kapacitet for mange datatjenester herunder internettet.
For at radiokædekommunikationen skal kunne fungere, kræves der frit sigte mellem sende- og modtagestationerne. Hvis der ikke er frit sigte eller mere end 80 km, er det nødvendigt at etablerer en eller flere stationer på vejen, der videresender signalet, såkaldte repeater stationer. Disse stationer er opbygget som selvstændige enheder, der er selvforsynende med strøm, varme, køling, helikopterlandingsplads samt overnatningsmuligheder. Stationerne er ofte placeret på fjeldtoppe for at give frit sigte.