Her finder du 10 spørgsmål og svar fra live-chat 20. januar 2010 mellem TELE-POSTs administrerende direktør, Brian Buus Pedersen og læserne af www.sermitsiaq.AG.
1. Hvorfor bruger TELE ikke nogle af alle sine penge på at sætte priserne ned, så internettet bliver billigere?
2. Hvornår falder priserne?
3. Kan man få flatrate internet i Grønland?
4. Hvorfor skal man have en fastnettelefon, når man bestiller et ADSL abonnement?
5. Hvorfor findes der kun to mobilabonnementer i Grønland?
6. Hvorfor har man valgt UMTS 900 frem for UMTS 2100?
7. Hvorfor skal kunder i satellitbyerne være med til at betale for søkablet?
8. Hvorfor skal kunderne i Nuuk betale for forbindelserne i resten af landet?
9. Nu har TELE fået et søkabel, hvorfor bliver det ikke gratis?
10. Hvorfor skal TELE blive ved med at være et monopol – hvorfor skal andre ikke have lov at sælge produkterne meget billigere end TELE?
1. Hvorfor bruger TELE ikke nogle af alle sine penge på at sætte priserne ned, så internettet bliver billigere?
Svar: TELE sætter løbende priserne ned i takt med voksende forbrug – f.eks. i form af flere MB eller GB i internetprodukterne.
TELE har sat priserne ned hvert år i mange år. De sidste store prisnedsættelser var i 2009 på internet til erhvervskunderne. Inden da var det en ny stor rabat til ADSL med det nye Premium.
TELE har ikke mange penge – de er investeret i ny dyr infrastruktur - de seneste fire år 1,5 mia. kr. De penge skal tjenes, før vi kan sætte priserne endnu mere ned.
2. Hvornår falder priserne?
Svar: Efterhånden som trafikmængden stiger, vil TELE arbejde for billigere trafik. Lige som TELE altid har gjort.
3. Kan man få flatrate internet i Grønland?
Svar: Ja, det kan man. Hele Grønland kan i princippet få flatrate. Spørgsmålet er, hvem der skal betale for det?
Med søkablet vil det mest realistiske være, at de ca. 20.000 indbyggere i Nuuk og Qaqortoq får flatrate.
MEN det er samtidig afgørende, at indtjeningen ved flatrate i de to byer bliver tilstrækkelig høj til at TELE fortsat kan sikre forsyningspligten til det øvrige Grønland. Det vil sige, at niveauet i Nuuk og Qaqortoq skal være så højt, at det kan finansiere forbruget i yderdistrikterne.
TELE vurderer, at det nuværende volumentakserede prissystem er et rimeligt styringsinstrument for et land som Grønland med en lille befolkning spredt på et stort geografisk område. Hvis vi vel at mærke alle skal have mulighed for internetadgang, uanset hvor i landet vi bor.
En lidt længere forklaring til yderligere baggrund:
Hvis man skal sælge et produkt til fast pris uanset kundens forbrug, skal omkostningerne ved at levere yderligere MB/GB være meget små – marginalomkostningerne skal være meget små, som man siger i regnskabssprog.
Søkablet har bragt de samlede marginalomkostninger ned, men TELE har stadig store marginalomkostninger i det mange tusinde kilometer lange telenet internt i Grønland og i satellitten, som jo fortsat skal bruges til at forsyne Nord- og Østgrønland med kommunikation.
Dvs. at store udvidelser af kapaciteten uden for Nuuk og Qaqortoq, hvor vi jo lander søkablet, fortsat indebærer nye store investeringer, når den nuværende kapacitet er brugt.
Indfører vi flatrate i hele landet, vil vi meget hurtigt komme i den situation, at vil skal investere nye trecifrede millionbeløb i kapacitetsudvidelser.
Med volumentaksering tager vi på forhånd højde for den situation. De kunder der bruger mest (selvom de også opnår større rabatter) skal betale mere, end dem der bruger meget lidt, og mest forbrugende kunder kommer dermed også til at betale for de investeringer, deres egen efterspørgsel og adfærd udløser.
Foruden en forretningsmæssig sammenhæng er der også et samfundsmæssigt hensyn indbygget i volumentaksering. De, der bruger lidt. kan også komme på nettet for små penge, og der ens pris over hele landet.
Faktisk er en månedlig internetregning på under 500 kroner realiteten for cirka halvdelen af vores privatkunder. Det er kunder, der typisk kun bruger internet til mail, webbank og nyheder.
Hvis man vil ændre den model, er det en politisk afgørelse:
1) Skal vi lukke helt op for flatrate i Nuuk og Qaqortoq?
2) Er der bestemte formål og kunder, der skal have præference: Sundhed, undervisning, medier etc.?
3) Og hvem skal betale, hvis udvalgte kunde skal have kunstigt lave priser?
4) Må TELE indføre geografisk forskellige produkter og forskellige priser, når der åbnes for konkurrence?
---
Helt overordnet er det dyrere og mere besværligt at levere internet i Grønland, og der er få kunder til at betale. Derfor kan man ikke blot sammenligne produkterne og forvente det samme priser som i udlandet.
4. Hvorfor skal man have en fastnettelefon, når man bestiller et ADSL abonnement – jeg har jo en mobiltelefon, som er nok for mig?
Svar: TELE har valgt, at det skal være billigt at komme på nettet uden et nyt abonnement. Derfor betaler man kun abonnement for fastnettelefonen og altså ikke ekstra for at have sin ADSL Basis.
Vi ser hele tiden på nye produkter, og det kan godt være, at der i fremtiden vil være et ”rent” bredbåndsprodukt. Men du skal forvente, at du stadig skal betale for forbindelsen hen til sit hus eller lejlighed.
5. Hvorfor findes der kun to mobilabonnementer i Grønland og ikke en masse forskellige ligesom i Danmark? Hvorfor har vi f.eks. ikke fri SMS?
Svar: Vi er allerede i gang med at kigge på nye produkter for mobilområdet med fokus på bl.a. tilretning og udvikling af nye abonnementstyper der henvender sig til specifikke kundesegmenter. Sommeren 2010 kommer f.eks. mobilt bredbånd.
6. Hvorfor har man valgt UMTS 900 frem for UMTS 2100?
Svar: UMTS 900 har en dækningsgrad som er 3 gange højere end UMTS 2100. Samtidig har UMTS 900 en bedre indendørs dækning. Valget af UMTS 900 vil dermed give dig en meget bedre brugeroplevelse.
7. Hvorfor skal kunder i satellitbyerne være med til at betale for søkablet?
Svar: Al den satellitkapacitet, som tidligere blev benyttet på vestkysten, overføres nu til satellitbyerne, så byer og bygder i Nord- og Østgrønland har fået meget mere kapacitet til rådighed – og den kapacitet er dyr. Man kan derfor ikke tale om, at det er billigere at levere kommunikationen via satellit end via søkablet.
8. Hvorfor skal kunderne i Nuuk betale for forbindelserne i resten af landet?
Svar: Det er den måde enspris-systemet og selve koncessionen fungerer på, og det har hidtil været et politisk ønske. Med den nye telelov er der åbnet for andre modeller.
9. Nu har TELE fået et søkabel, hvorfor bliver det ikke gratis?
Svar: TELE har været ikke ”fået” et søkabel; TELE har købt og betalt 750 mio. kr. for kablet. Hertil kommer store følgeinvesteringer i telenettet i Grønland, der tilsammen løber op på 1,5 mia. kr. Alt sammen uden tilskud til TELE - tværtimod så betaler TELE tilskud til landskassen. (Normalt er det omvendt – teleudbydere der har forsyningspligt i områder, der ikke kan løbe rundt økonomisk, får tilskud af staten. Men sådan er det ikke i Grønland.)
10. Hvorfor skal TELE blive ved med at være et monopol – hvorfor skal andre ikke have lov at sælge produkterne meget billigere end TELE?
Svar: I den nye telelov fra november 2006 lægges op til et brud med TELE’s monopol. Et konkret resultat er en tilladelse til Nuuk Skynet til at bygge trådløst netværk i Nuuk og udbyde internet. Nuuk Skynet har dog endnu ikke accepteret aftalen med Tele om samtrafik.
TELE vil gerne have konkurrenter, bare konkurrencen sker på lige vilkår. Vi skal også huske, at vi kun er 56.000 mennesker på verdens største ø.
En ny regulering skal sikre, at der ikke kun leveres telekommunikation til de dele af landet, hvor det er forretningsmæssigt muligt. Alle skal kunne komme på nettet og ringe til hinanden – uanset hvor man bor. Det kan man i dag – og det skulle vi også gerne kunne i fremtiden.
Der lægges i den nye telelov op til, at produktudbud og priser skal kunne variere i forhold til byer og bygder, men den endelige model kender TELE ikke endnu.