Post-Selv-Automaterne vinder frem

Selvbetjeningsautomater vinder frem kloden rundt. Og kunderne hilser dem med god grund velkommen. For selvbetjeningsautomater betyder større fleksibilitet og længere åbningstider. TELE-POSTs hæveautomater er et godt eksempel på dette. I 2009 havde vi ca. 1 mio. transaktioner på disse hæveautomater i hele Grønland.

Det nyeste skud på stammen - Post-Selv-Automater - er blevet et naturligt valg for kunder i mange lande, vi sammenligner os med, f.eks. Færøerne og Danmark. Derfor har vi, siden oktober 2009, tilbudt vores kunder i Nuuk adgang til en Post-Selv-Automat. Her kan man sende breve, samt pakker op til 35 kg. og betale med Akiliut eller Dankort kl. 6 – 20 på hverdage, samt kl. 8 – 16 lørdag/søndag. Udviklingen viser, at flere og flere kunder gør brug af Post-Selv-Automaten i Nuuk.

I marts 2010 har TELE-POST derfor sat yderligere tre Post-Selv-Automater i drift. Kunder i Uummannaq, Kangerlussuaq og Narsaq kan nu også gøre brug af denne ekstra tilgængelighed og fleksibilitet, som en Post Selv Automat giver.

”Det er mit indtryk, at de af vores kunder, der benytter Post-Selv-Automaterne, er glade for denne mulighed og vil gøre brug af selvbetjeningsautomaterne igen”, siger Postdirektør Per Svendsen og tilføjer, ”så nu skal vi ud og informere vores kunder mere om denne mulighed.”

TELE-POST regner med, at opsætte yderligere 10 Post-Selv-Automater i andre byer. Det sker i løbet af andet halvår 2010. TELE-POST er overbevist om, at dette tilbud vil blive mere og mere anvendt, på samme måde som hæveautomater, og at Post-Selv-Automaterne vil blive til endnu større gavn for vores kunder. 

Ønskes yderligere oplysninger, kan Informationschef Malînánguaq M. Mølgaard kontaktes på email: mmm@tele.gl, tlf. 34 12 55 eller TELE-POST Centerleder i Nuuk, Susanne Kristensen, suk@tele.gl, Tlf. 34 18 13.

Med venlig hilsen
TELE-POST

TELE-POST Postboks 1002 3900 Nuuk • Tlf.: 34 12 55 • Fax: 32 22 55 • TELE KundeCenter Tlf.: 80 80 80