TELE halverer priserne på Mobildata
Onsdag den 1. september 2010 sænker TELE-POST priserne på mobildata (GPRS og UMTS) med 50 procent.
Mobildata prisen nedsættes/halveres fra 10 kr. per MB til 5 kr. per MB og kommer til at gælde for alle TELE-POST’s mobilkunder som omfatter GSM og TUSASS abonnementerne.
”I august lancerede vi nye hastigheder på det mobile datanet i Nuuk i forbindelse med lanceringen af Mobilt Bredbånd, og nu er det vigtigt, at vores mobil kunder også får glæde af det, uden at skulle bekymre sig for meget om prisen. Det er alle vores kunder i hele Grønland, som vil få glæde af den nye prissætning og dermed mulighed for bedre at udnytte mobiltelefonen, at tjekke mails eller gå på internettet,” siger Tele direktør, Anders Barslund.
”Vi har gennem den seneste tid set, at forbruget på mobildata er steget, og det er derfor, at vi nu er i stand til at reducere priserne så drastisk,” forklarer Anders Barslund.
Udover at sænke priserne, planlægger TELE-POST ligeledes at lancere en mobilpakke til oktober. Her vil kunderne få tilbudt 300 MB til 300 kr., blandt andet beregnet til kunder med større forbrug eller smartphones.
”I første omgang bliver det en tilkøbspakke til GSM abonnementet, så de kunder som virkelig ønsker at bruge deres mobiltelefon til at gå på internettet nu får optimale muligheder for det,” tilføjer Anders Barslund.
TELE-POST Centrene i hele Grønland fejrer de nye mobildata priser med 25 procent rabat på udvalgte smartphones fra 1. september til og med 11. september 2010.
For yderligere oplysninger kan Informationschef Malînánguaq M. Mølgaard kontaktes på mmm@tele.gl eller tlf. +299 341255
Med venlig hilsen –
TELE-POST