TELE-POST sponsorerer hvert år et begrænset antal sociale, kulturelle og sportslige projekter eller aktiviteter, der nationalt eller internationalt er imageskabende for Grønland og TELE-POST.
Sponsorater gives specielt, hvis der herigennem er mu¬lighed for at fremme udnyttelsen af informations- og kommunikationsteknologien (IKT) i det grønlandske samfund. Når det gælder sportslige aktiviteter, gives som hovedregel kun støtte gennem TELE-POSTs bidrag til Team Grønland.
I særlige tilfælde, men i en tidsbegrænset periode, kan der gives støtte til udviklingen af projekter inden for IKT-området. Produktet eller tjenesten skal have en særlig betydning for udviklingen af TELE-POSTs forretningsgrundlag eller samfundsudviklingen indenfor IKT-anvendelsen i Grønland. Denne slags aktiviteter sponsoreres kun indtil afslutningen af det, som må anses for at være en rimelig tidsfrist for gennemførelsen af det pågældende projekt på pilotbasis. TELE-POST yder ikke sponsorstøtte til almindelige driftsaktiviteter, som evt. knytter sig til videreførelsen af særlige IKT-projekter.