TELE-POST introducerer mobilt bredbånd
Mandag d. 2. august 2010 introduceres mobilt bredbånd i Nuuk på TELE-POST’s nye 3G mobilnet.
Med mobilt bredbånd er man helt frigjort fra hjemmet eller kontoret: Man kan checke ens mailboks, og man kan surfe og maile, når man er på farten.
Mobilt Bredbånd egner sig særlig godt til surfing på internettet fra en bærbar computer, og forbindelsen er lige så sikker som en fast ADSL-internetforbindelse. Internettrafikken bliver krypteret, så andre ikke kan se, hvor man surfer eller hvad man skriver i sine emails. Hastigheden kan variere alt efter geografisk placering, da det er trådløst. Hele Nuuk og visse steder på Nordlandet er dækket. Med mobilt bredbånd behøver man ikke abonnement til fastnet telefoni for at komme på nettet, blot en PC og et mobilt bredbåndsabonnement.
Det er enkelt og hurtigt at installere. Det, man skal bruge, er et USB modem og en Mobil Bredbånds-startpakke, som man kan man købe i det lokale TELE-POST Center. Startpakken indeholder et SIM-kort, som sættes i et USB-modem, som så sættes til computeren for at oprette en forbindelse til internettet.
Vi tilbyder to nye produkter til Mobilt Bredbånd, et Basic abonnementet til 85 kr. per måned hvor prisen for 1 MB er 0,52 kr. og et Gold abonnement til 695 kr. per måned, hvor prisen for 1 MB er 0,35 kr. for de første 2 GB og herefter 0,52 kr. Man kan se mere om priser og vilkår på www.tele.gl
Video telefoni og højere data hastighed på mobiltelefonen
På mobiltelefonen giver TELE-POST’s nye 3G mobilnet nye og spændende fordele.
Kunderne får nu mulighed for se hinanden med mobil video telefoni, mens de taler sammen og derudover øger vi data hastigheden med 25 gange fra omkring 85 Kbit/s til 1 Mbit/s. Mobilkunderne får hermed internetadgang med højhastighed.
Prisen for mobil video telefoni bliver 1,99 kr. per minut for kunder med et GSM abonnement og 2,25 kr. per minut for kunder med et TUSASS abonnement.
I første omgang er det kunder i Nuuk, der får de nye muligheder med TELE-POST’s nye 3G mobilnet. Kunder i de øvrige byer langs kysten bliver tilkoblet senere, hvis produkterne bliver en succes i Nuuk.
I forbindelse med lancering af det nye 3G mobilnet har TELE-POST besluttet at ansøge Telestyrelsen om store takstnedsættelser på GPRS (mobil data).
”Vi vil rigtig gerne give vores mobilkunder mulighed for at gå hurtigt på internettet fra deres mobiltelefon, og således gøre brug af de spændende fordele som det nye 3G mobilnet tilbyder - til nogle priser som er markant anderledes, end hvad vi tidligere har tilbudt,” siger Tele direktør, Anders Barslund.
For yderligere information kan direktionssekretær Jeppe Jensen kontaktes på e-mail jeppe@tele.gl eller telefon 341255 / 341101.
Med venlig hilsen
TELE-POST