Vælg det smukkeste frimærke

Vælg det smukkeste frimærke udgivet af SEPAC, De små europæiske postvæsners samarbejde.

Siden 1996 har et antal små europæiske postvæsner samarbejdet inden for en gruppe ved navn SEPAC. Det står for ”Small European Postal Administration Cooperation”. POST Greenland har været medlem siden starten og indtager i dag næstformandsposten.

I dag tæller SEPAC-gruppen: Grønland, Færøerne, Island, Åland, Jersey, Guernsey, Isle of Man, Liechtenstein, Luxembourg, Monaco, San Marino, Gibraltar og Malta. Alle medlemmer af gruppen har små hjemmemarker og står over for de samme udfordringer. Så det er naturligt at samarbejde.

To gange, i 2007 og 2009, har SEPAC-landene udgivet frimærker I henhold til et fælles tema.


Den 6. maj 2010 udskrev SEPAC en afstemning blandt alle SEPAC-frimærkerne fra 2007 og 2009. Vælgere fra hele verden inviteres til at afgive én stemme hver på det smukkest af alle SEPAC-frimærker.

POST Greenland deltager i konkurrencen med to frimærker: Det ene er G390 fra 2007. Mærket viser Nuka K. Godtfredsens stemningsfyldte tegning af et grønlandsk fjeldlandskab.

Det andet frimærke er G428. Dette frimærke viser et flot fotografi af vores uofficielle nationalblomst Niviarsiaq foran en gletsjer. Fotoet er taget af John Rasmussen, Narsaq. Tidligere i år kårede frimærkesamlere fra hele verden dette frimærke som ”Årets grønlandske frimærke 2009”.

Det vil vise dig, om enten Nuka Godtfredsens eller John Rasmussens frimærke løber med endnu mere hæder, når SEPAC-stemmerne skal tælles op.

Valget foregår indtil 30. oktober. Stemmer kan afgives online på SEPAC’s hjemmeside www.sepacstamps.eu eller via stemmesedler på de frimærkemesser og -udstillinger, hvor SEPAC-lande deltager.

Når valget er overstået, trækkes der lod om hovedpræmien på 6.000 Euro. Den heldige vinder trækkes blandt alle afgivne stemmer. Navnet på vinderen, og det vindende frimærke, vil blive offentliggjort på www.sepacstamps.eu den 15. november 2010, på www.stamps.gl, samt i Greenland Collector, januar 2011.

Med venlig hilsen

TELE-POST

TELE-POST Postboks 1002 3900 Nuuk • Tlf.: 34 12 55 • Fax: 32 22 55 • TELE KundeCenter Tlf.: 80 80 80